Lad eleverne arbejde sammen om teorien

Lad eleverne arbejde mere sammen – også når det gælder teorien. På skoler, hvor man har afprøvet helhedsforløb, har man oplevet succes ved at lade eleverne arbejde sammen om det praktiske. Faglærerne nævner dog, at de sagtens kunne arbejde mere sammen, når det gælder teorilokalet. Her kunne man sætte eleverne til at afrapportere projektet, hvilket samtidig kunne være en del af evalueringen. Det kunne også være mindre opgaver, hvor elever fra forskellige fag bliver sat sammen til at arbejde med kvalitetssikringen af et projekt.