Helhedslæring på erhvervsskolerne er vejen frem mod bedre byggeri

Lige inden efterårsferien kunne både lærere og elever på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier nyde resultatet af endnu et vellykket helhedslæringsforløb.

Det var sjette gang, at Herningsholm gennemførte et sådant forløb, og der er ingen tvivl om, at den tværfaglige læring i et helhedsperspektiv er kommet for at blive på skolen. For som uddannelseschef Martin Lyhne Holmgaard udtrykker det: ”Med helhedslæringsmodellen kan vi på én og samme gang gi’ god plads til den fagfaglige læring og samtidig styrke fagenes evne til at samarbejde”.

Herningsholm er med sin vedholdende indsats for at styrke den tværfaglige læring med til at fastholde fokus på det helt nødvendige helhedsorienterede samarbejde i byggeriet.